Lidt om rejsen til USA!

Mad / amning

Jeg havde, før vi tog afsted, afklaret mig med, at jeg nok skulle fuldamme Nohr mens vi var afsted. Alting ville jo være ukendt for ham, ud over mors babser. Desuden ville varmen helt sikkert også spille en rolle! Og det gjorde den også de første dage! Vi startede jo med at have et mellemstop i barstow inden vi kørte helt til St. George. Og begge steder var vi ofte oppe omkring de 35-40 grader. Så Nohr havde også brug for en masse væske! Da vi kom til Hollister og resten af turen, var vi mere ?heldige? med temperaturen. Jeg sætter heldige i situationstegn, for selvfølgelig ville vi gerne have haft sådan et vejr som Danmark har haft mens vi var afsted, med 25-30 grader. Men vi måtte nøjes med 18-22 grader, hvilket også var helt fint for de små! Og det var jo ikke vejret vi var rejst efter.

Før vi tog afsted, var Nohr aldrig rigtig inde i nogen mad-rytme, udover morgenmad. Jeg havde forsøgt at lave de store måltider faste, og uden amning, men det forsvand bare fuldstændig på farten. Han er i forvejen ikke så glad for at spise almindelig mad, så amningen var en mega stor hjælp på den her tur! I slutningen af turen – den sidste uges tid vil jeg tro, kunne jeg mærke, at Nohr ikke rigtig blev mæt at amningen. Han ville ofte spise en del lige efter, og når han var utilfreds, selv efter amning, så virkede det at give ham noget mad han skulle tygge på. Så jeg tror han er ved at være klar til at blive præsenteret for mere mad.

Køreturene / autostol

Vi havde ind i mellem nogle lange køreture! De længste var omkring 5-6 timer. Og set i bakspejlet var det alt for langt! 3-4 timer kunne man lige overskue på en dag, men det krævede også en næsten kørefri dag dagen efter. De lange køreture var selvfølgelig med en masse stop, og 100% efter de små størrelsers behov – 6 timers køretur bliver jo aldrig et behov, for sådan et lille væsen, men i ved jo hvad jeg mener! ? vi tog da også bøden en nat, fordi Nohr ikke havde fået bevæget sig nok i løbet af dagen, og derfor sov mega uroligt, og vækkede sig selv konstant, fordi han kravlede eller rejste sig i søvne. Efter den nat, var det meget vigtigt for os begge, at han kom til at bevæge sig så vidt og så meget det var muligt. Nogle dage havde vi nogle lange gå ture også, hvor Nohr ofte sad i klapvognen. Så her lod vi ham kravle f.eks. i butikker eller holdt pauser i sandet eller fandt legepladser på vejen. Der var jeg nogle gange lidt misundelig på hans fætter Villy, som kunne gå og løbe rundt.


De autostole vi havde var heller ikke ligefrem nogle at råbe hurra for! Som man kan se på billedet, så var der INGEN beskyttelse! Ikke samlignet med danske standarder i hvert fald! Og vi ledte endda efter noget bedre i Wal-Mart, men det var faktisk svært at finde noget der var bedre. Desuden døjede vi ved begge autostole, at selen skavede (eller gnavede, som nogle nok kalder det), så de første dage var køreturene ikke nær så sjove. Nohr havde svært ved at få en ordentlig lur i bilen, og jeg forudså en ferie med en dreng der ikke ville køre nogle steder, og mig der brød sammen fordi jeg var nødt til at tvinge ham. Heldigvis fandt vi en løsning, så selen ikke drillede. I Nohrs stol, var der desuden også noget skarpt plastik der stak ham i ryggen, og de første par dage var han helt rød på lænden hver gang han havde siddet i autostolen. Her lagde vi en stofble bagved, som en slags pude, hvilket hjalp! ? desuden blev man ret vant til at underholde og nyde køreturen efterhånden som dagene gik, så efter den første uges tid, kunne vi i vores bil, nyde turen meget mere. Vi havde downloadet nogle videoer med børnesange, som de kunne kigge på eller falde i søvn til. De var en STOR redning den første halvdel af ferien! Det var som om Nohr vænnede sig til at køre, og kunne nyde sit eget selvskab selvom han var vågen efterhånden som tiden gik. Så længe han havde noget legetøj at lege med. Ellers lærte jeg også hurtigt nogle lege som var ret sjove ?

Tidszonen

Som i nok har fornemmet på Instagram, så har det været hårdt at vende tidszonen fra usa til Danmark. Så meget kæmpede vi slet ikke derovre! Den fødte nat var han vågen et par timer, men ville gerne slappe af og se pixie videoer, så det var slet ikke slemt! Men der er altså bare et eller andet der fucker fuldstændigt op i ens hjerne når man flyver øst på! Jeg ved ikke hvorfor det er så meget sværere, men det er virkelig hårdt! De første nætter gik med at skælde Nohr ud, græde over han ikke ville sove, græder over at vi var hjemme, når vi aller helst bare ville være tilbage i LA. Kenneth sov på sofaen, for han havde ikke sovet næsten to døgn da vi kom hjem, og han kunne ikke få ro i soveværelset. De første dage gik med at indhente søvn, forsøge at pakke ud og forsøge at få skabt en hverdag og en dag. Men når natten kommer bliver vi bange. Derfor valgte vi st gøre det lidt hyggeligt at han vågner. For der er INTET at gøre! Han er vågen, og har tænkt sig at være vågen i 2-4 timer. Så vi har nu valgt at vi vil tænde tv?et i soveværelset og se serier elller film eller hvad vi nu har lyst til. Vi gjorde det i nat, og det hele gik meget bedre! Der var ingen sure miner, ingen gråd, ingen skæld ud. Og en rolig nattesøvn da Nohr først faldt i søvn. Måske vænner vi ham til at være vågen om natten på den måde. Men vi har tænkt os at blive ved, så længe vi kan overskue det.

Klapvognen

Vi havde købt en Babyzen Yoyo til rejsen. Bode fordi vi så hvor lækker og nem den var via Kenneth?s lillebror og hans wifey (vi hader ordet ?kone? ?), da de var i Nicaragua. Men også fordi vi var blevet trætte af den store barnevogn som tog så lang tid at pakke ud og ned når man var på farten. Og så fylder klapvognen jo INGENTING! Den var vildt skøn at have med på turen og kan seriøst anbefales! Det er ikke reklame, men ren anbefaling, til hvis i skal på længere rejser. Eller hvis i bare mangler plads i bagagerummet i bilen. Det eneste jeg er begyndt at savne, er at kunne kigge på Nohr når vi går, men så tager vi ham bare op i bæreselen hvis han mangler nærhed. I linket herunder, kan i lige se et lille udsnit af en tur på legepladsen.

Nohr’s første gyngetur

Familie samvær

Som I nok ved, så er vi altså mega store familiemennesker! Så en rejse langt væk i 3 uger med Kenneth?s forældre og lillebror med hans familie, er slet ikke noget problem! Det er det HYGGELIGSTE! Jeg ved der ikke er mange der elsker sin svigermor, men det gør jeg! Jeg elsker også min svigerfar! Jeg elsker hele min familie, og vi elsker at bruge tid med familien! Selvfølgelig kan man få brug for lige at være sig selv en gang i mellem, men det er der også plads til. Der er ikke nogen der undrer sig over, at man lige vil ligge inde i sengen mens de andre er i stuen. Eller hvis Kenneth, Nohr og jeg vil gå en tur i byen, mens de andre kigger genbrugsbutikker.
Men det har været så givende, både for Nohr og Villy, men også for farmor og farfar, at være så tæt sammen på hinanden i 3 uger! Vi har nydt hvert et sekund, og kan til hver en tid anbefale at man bruger lidt tid med sin familie! I kan også lige se, hvad farfar skriver, på vores rejsegruppe på facebook, efter vi var kommet hjem:
Farfar skriver: “Det at rejse 21 dage til USA.., til det sted vi elsker allermest at besøge( ihvert tilfælde vi 2 gamle), sammen med vores børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn…, det har været det fedeste EVER, vi har måske ikke nået rundt til alt det vi havde planer om, inden vi rejste hjemmefra…, men der er jo køre/hviletider med sådanne småfolk…, trods det nåede vi på godt 4000 km i de to Mopars, men bare det at vågne op, hver eneste morgen…, med en lille fyr eller to, kravlende hen over dynen, for at vække Farmor og Farfar…, se dem klare de lange køreture, til UG, godt nok med lidt utilfredshed engang imellem…., se deres reaktioner på alle de oplevelser de har fået, se dem hygge sig med hinanden…., det har bare været så STORT…?????????”

Tak fordi i ville læse med, og forhåbentlig har det inspireret lidt til en længere ferie med en bebs? For de kan sagtens klare det, og elsker oplevelser!

Lidt om den sidste tid på barsel

April måned er snart slut, hvilket også betyder at min barsel her hjemme i Danmark snart er slut. Jeg har lige den sidste uge i maj, inden jeg starter d. 1/6. Det er så vildt underligt, at jeg snart ikke skal være sammen med Nohr 24/7! Lige om lidt skal jeg til at bruge hjernen på andet end barsel, amning, mad, oprydning og tøjvask. Jeg ved ikke om jeg overhovedet er klar! Haha – Men bliver man nogensinde det?!

Vejret har heldigvis været lidt bedre herhjemme de sidste par dage, hvilket har været fantastisk! Jeg håber der kommer flere af sådan nogle dage, inden vi tager til usa!

Nohr er mega-klar til de (måske) kølige aftner i Californien! Om ikke andet, så skal den på i flyveren i hvert fald!

 

Vi skal til nogle konfirmationer sidst i april, og så kører vi amerikanerbil-sæsonen ind med vores amerikanerbilsklub på søndag. Det er altid en fantastisk god tur! Det er så skønt at køre der i en lang række og cruise på de små veje! Vi elsker det! I kan følge med på min instagram! Og så er der jo præmiere på den nye Marvel film Avengers – Infinity War! Den SKAL Kenneth og jeg ind og se inden vi tager afsted! For vi får helt sikkert ikke tid til at se den derovre! Så april måned er godt booket op! I maj er vi i USA, og kommer hjem ugen inden jeg skal starte på studie, og Nohr skal starte i vuggestue. Kenneth har barsel, når vi kommer hjem, så det bliver ham der kommer til at køre Nohr ind i vuggetuen. Det bliver så dejligt for de to! Jeg ved Kenneth synes det er hårdt at komme hjem fra arbejde, til en dreng der er ved at være putteklar, og allerhelst bare vil være ved mor (du kan læse lidt mere om, hvordan det er, når far arbejder lige her). Jeg tror vi begge to trænger til, at det er omvendt lidt! Haha!

Nohr blev lidt forvirret efter jeg uglede hans hår! Wow jeg kommer til at savne, at have fuld tid med ham her!

 

Vi har valgt vuggestue fremfor dagpleje, fordi jeg har været i praktik i den vuggestue, Nohr har fået plads i. Kenneth arbejder jo i det offentlige, og jeg kommer til det, når jeg er færdig med min uddannelse (med stor sandsynlighed!), så for os var det ret oplagt at vælge en offentlig vuggestue. Jeg ved at man ikke har pasningsgaranti hos private dagplejere, og skal til at finde gæstedagplejere, hvis ens egen er syg. Det ville være for meget postyr for os! Vi får alle nogle lange dage, når jeg skal i praktik til vinter. For så er kenneth først hjemme ved 18-tiden på de lange dage, og jeg kender af gode grunde ikke mine arbejdstimer på nuværende tidspunkt, men kommer højst sandsynligt til at have et par dage til klokken 17.00 også. Derfor har vi valgt denne vuggestue – og gudske tak og lov for at han fik en plads her! For det var det eneste sted vi havde søgt om plads! Og nu skal han starte lige om lidt! Og så er det jo virkelig rart at jeg allerede kender pædagogerne og deres måde at arbejde på. Det giver en stor tryghed til opstarten for mit vedkommende!

Hvor er det vildt at tænke på, at min barsel snart er slut! Et år går afsindigt stærkt når man har en lille bebs at tage sig af. En ny hverdag skal igangsættes og læres. For nu skal vi ligepludselig tage hensyn til ulvetime, tidlig aftensmad, og forsøge at få familietid og nærvær i en travl og ofte stresset hverdag. Det bliver vildt!

Jeg håber I kan lide at følge lidt med i vores helt almindelige liv og hverdag! Du kan følge lidt med på min Instagram, som er linket til længere oppe, og ellers så følg med her, hvor der også kommer lidt dybere tanker og forklaringer ??

Hvordan er det egentlig at være på barsel?

For mig var det ikke “bare lige”, at gå hjemme med et barn. Jeg troede det var ret nemt, men det viste sig, at det var noget jeg skulle lære.  En del andre nybagte mødre jeg snakkede med, havde det på samme måde. Jeg husker tydeligt den forventning og glæde man havde ved tanken om barsel! At gå hjemme og hygge med sin baby. Lege og pludre, synge og grine sammen. Og selvom man selvfølgelig også kommer til at gøre de ting, så var det altså ikke det der fyldte mest. for mig var det, der fyldte mest i starten en masse bekymringer og frustrationer. Hvis I har læst lidt med på bloggen, så ved I også at Nohr døjede lidt med maven i starten. Dette gav anledning til en masse gråd – både fra hans side, men også fra min. Jeg kunne simpelthen ikke rumme at han græd over noget jeg kun kunne gætte mig til var årsagen. Jeg kunne ofte intet gøre, end at gå med ham i armene og vugge ham til han faldt til ro. De dage var der en del af de første måneder. I sær om aftenen var han tit rigtig ked af det. Her kunne Kenneth ikke engang tage over, for det var kun mig der kunne trøste ham i starten. I kan læse mere om hvorfor her.

Når man ser en mor gå med sin barnevogn i byen, tror jeg vi er mange der tænker; “Åh hvor ser det altså bare hyggeligt ud!” – Det bliver hyggeligt med tiden vil jeg sige. For man skal også lige lære, at time amning med det ærinde man har i byen. Det duer f.eks. ikke hvis du går rundt udenfor og skal gå 10-15 minutter før du kan komme ind et sted hvor man må amme, hvis dit barn viser tegn til det er sultent fra det ene sekund til det andet. Jeg lover dig for, 15 minutter er lang tid at gå, med en baby der græder!

Nu hvor Nohr bliver ældre og kan ligge og lege lidt mere selv, er det nemmere at være derhjemme. Man kan hurtigt lige smække en vask over, mens han ligger i stuen og leger. Det er også nemmere at huske selv at spise, når Nohr får rigtig mad. Så laver jeg lidt til mig selv samtidig. Før det, blev det noget jeg tit udsatte til han sov. Det er også nemmere at være uden for hjemmet end det var tidligere synes jeg. Måske er det fordi man bare lærer og får mere erfaring, jo mere man prøver det. For selvom det godt kan være lidt en udfordring at være ude, så er det stadig noget man skal huske at få gjort! Man kan nemt blive fanget derhjemme, og selvom hjemmet er trygt og godt for baby, så er det jo altså også vigtigt med andre indtryk. Man kan også blive lidt kulleret, af bare at gå hjemme hver dag. Det tror jeg også Kenneth kan skrive under på, at jeg nogle gange er! Jeg har vist aldrig oplevet at have ammehjerne – jeg har da brugt det som undskyldning, bevares! Men det har ved nærmere eftertanke nok mest været hjemmekuller!

Jeg har det sidste stykke tid haft stor fokus på at få skabt en rutine, men lige som jeg finder noget der fungere, så ændres Nohrs døgnrytme, eller også vil han ikke spise osv. Så nu har jeg indset, at rytme, rutine og vaner må komme når jeg er færdig på barsel, og hverdagen indfinder sig. Så tager vi en dag ad gangen indtil da.

Must have’s babyudstyr som førstegangsforældre!

Når man skal have en lille baby for førstegang, så er der en hel del udstyr man skal have fat i! Eller er der? Hvad er MUST have og hvad er nice to have? Jeg er studerende, så vi har ikke nær så mange penge til udstyr, som vi kunne have haft, hvis jeg havde et arbejde. Men det kan sagtens lade sig gære alligevel! De fleste af os har jo også bedsteforældre som gerne giver en barselsgave ? Men det er en rigtig god ide st snakke om hvad man gerne vil have, for at undgå at få dobbelt, eller at få noget der ender med bare at stå og fylde.

Jeg har forsøgt at lave en liste over de ting jeg mener er nødvendige, og hvad jeg mener kan vente lidt.

Must have?s!

Han ser sur ud, man han gaber altså bare 😀

BARNEVOGN

En barnevogn er RIGTIG rar at have købt inden man har født! Det er lidt nemmere at komme ud af døren, når man kan putte sin lille baby i barnevognen. Men jeg tror ikke jeg behøver at argumentere ret meget for den her del! Det der kan være svært her, er at vælge HVAD for en barnevogn man gerne vil have! Det er mega svært at forudse hvilket behov man har. Vi kører ofte i bil, derfor valgte vi bevidst, at den ikke skulle være i fuld længde, da den skulle fylde så lidt som muligt. Mit bedste svar her er, at tage ud i en forretning som forhandler barnevogne, og spørge om de forskellige mærker og funktioner. Ofte finder man et behov man ikke havde forventet at have.

 

EN SENG

Hvis man har slyngevuggen til at hænge i døren, så er det rigtig smart med en snor ind til sengen, så man kan vippe baby om natten!

 

din baby sover faktisk ret meget i starten! Så selvfølgelig skal der også en seng til! Igen er der vildt mange valgmuligheder! Bedside, tremmeseng, slyngevugge, Leander vugge, liften fra barnevognen og sikkert en masse flere jeg ikke kender til! Man kan desværre ikke vide på forhånd, om ens baby kan lide at blive svøbt. Hvis de ikke kan lide at blive svøbt, er de med stor sandsynlighed heller ikke fan af slyngevuggen. Hvis du køber den fra sneglehuset.dk, får du 100% fald-i-søvn-garanti, og penge tilbage efter 14 dage hvis ikke den virker for jer.

Jeg ville personligt ikke anbefale en bedside – for mig gav det for meget uro om natten, at han lå lige ved siden af. Vores madras var heller ikke helt op ad madrassen i bedside?en, derfor følte jeg også den ikke var sikker for ham at ligge i uden en babynest. Set i bakspejlet ville jeg ønske vi have vænnet ham til tremmesengen noget før. Han er allerede snart for lang til slyngevuggen, og så har vi kun tremmesengen tilbage. Han kan fint sove i den, men det er stadig meget nyt for ham, så det er ikke så tit han tager så lange lure ad gangen i den.

SENGELINNED

Med en seng følger selvfølgelig lagen, dynebetræk og dyner! Jep – dyner i flertal! Den lille ballademager kan tisse igennem selv den mest gennemtjekkede og tilsyneladende tætteste ble, så mens der er en dyne til vask, så hav lige et par ektra klar!

PUSLETASKE

Når baby er to dage gammel, skal man ind på sygehuset igen, for at få taget hælprøve – hvis man bliver på Barselshotellet de to døgn man har ret til, så ordnes det inden man tager hjem (har jeg hørt). Her synes jeg virkelig det var rart at have en taske med skifte?grej? til Nohr, og lidt energibarer til mor og far? Men uanset hvad, så er det altså mest dejligt at have en taske som kun bliver brugt til bleer, vådservietter, gylpeklud, ekstra tøj og hvad man eller føler man har brug for. Ellers er der bare større risiko for at glemme sådan noget, når man skal ud af døren – og dét er virkelig surt! De fleste barnevogne har en pusletaske som følger med. Jeg har nydt godt af at have en taske man kan proppe en masse ned i her i starten, men nu har vi købt en Cama Copenhagen, som har indbygget puslemåtte, men rum ved siden af til opbevaring, som jeg synes er mere passende nu.

TØJ

ja tro det eller ej, men så er tøj faktisk også ret vigtigt! ? Du kan ikke vide på forhånd om du får en str. 50 eller 56 baby. Du KAN ikke forudse det… så køb mest str. 56, for det kommer du helt sikkert til at bruge! Str. 50 kan være mere tvivlsomt. Og du har rigeligt med tid til at få købt noget mere, hvis det er den størrelse du skal bruge. Hvis du ikke orker at gå uden for døren, så er nethandel jo slet ikke dårligt! Hvis du køber fra h&m og du tørretumbler tøjet, så køb det en størrelse større end du forventer. Det har jeg selv bittert erfaret… men ellers vil jeg altså anbefale en masse genbrug! For tøjer bliver ikke brugt ret meget, så ofte kan man finde en masse nyt på reshopper!

BADEKAR

Selvom du ikke skal bruge et badekar den første uges tid, mens navlesnoren stasig sidder fast, så er det virkelig dejligt at have det klar, til når den falder af! Når navlesnoren falder af, har man gået i næsten en uge i en stank af en blanding af rådden kød, og en alt for gammel ost! Så tro mig! Et badekar der står klar til at smide den lille i, er mere end bare nice to have! 

AUTOSTOL

Hvis i har en bil, så SKAL i have fat i en autostol! Har i ikke en bil, kan i leje en i f.eks. Babysam eller ønskebørn, til turen hjem fra sygehuset, hvis i skal med taxa. Herhjemme er vi ret glade for Cybex! Vi ville have isofix, for det første fordi det er langt mere sikker og for det andet fordi det også bare er meget nemmere! Men vi har en gammel amerikanerbil fra ?72, som selvfølgelig ikke har isofix. Derfor ville vi også have, at isofix-basen kunne sættes fast med sele. Og det har Cybex en udgave som kan. Men igen vil jeg anbefale at tage i en forretning som forhandler autostole, for at høre mere om sikkerhed og for at finde ud af hvilket behov man har.

PUSLEBORD

Den lille skal selvfølgelig også skiftes – i starten også om natten. Så gør dig selv en tjeneste at have et sted du kan stå i en ordentlig højde og skifte din baby!

Jeg har dette bord fra Babysam (dog købt brugt!), fordi der var plads til tøj og bleer og den slags i skuffen. Men har man andre steder det kan være kan man også have et væghængt, som ikke fylder på meget.

Nice to have?s

LEGETØJ

I starten skal der selvfølgelig en masse øjenkontakt til og en masse nærvær! Men din baby har også rigtig godt af at blive stimuleret med farver og former. Hvis du ikke er så vild med stærke pangfarver, så er støvede pastelfarver altså også helt okay! Jeg tror ikke der er nogle undersøgelser som viser at det ene er bedre end det andet. Jeg er selv ret vild med farver, og bilder mig selv ind, at et understimulerer barn kan blive sensitivt – men hvad ved jeg! Det hele handler jo bare om hvad man selv synes og mener! Og fordi jeg mener et, betyder det ikke, at jeg ikke kan respektere noget andet. Men bamser og bideringe til de små gummer er altid et hit! Og legetæpper med ting der hænger over hovedet er også genialt til øje-hånd-koordinationen!

Bobles er også mega genialt! Den person der har opfundet de skumdyr er dæleme heldig! For de er altså også ret dyre. Så det er genialt at ønske sig i dåbsgave, barselsgave osv. Desuden så får man nogle gratis udgaver når man deltager i barselsbreak eller bobles tumletid!

SUTTER

Egentlig ville jeg have kommet denne under need to have, fordi den er en genial redning i rigtig mange situationer! Når babserne bare ikke kan klare mere, så er sutten altså helt okay! Og giv endelig sutten når baby er et par dage gammel. Vi gav den først efter næsten 2 uger, for jeg turde ikke give ham den. Man får bare kastet i hovedet at man skal vente indtil amning kører! Så må man så selv vurdere hvad det vil sige at ?amning kører?. Nogle mener det forstyrre deres sutteteknik. Men de giver altså sutter til for tidligt fødte, og de kan fint amme! Så tøv ikke for længe, for de kan godt komme dertil, hvis de slet ikke vil have den! Og så er det for sent… For os var det meget tæt på! Men fordi, jeg kommer sutter under denne overskrift, er fordi der også er nogle der ikke ønsker sut til deres barn.

BÆRESELE/VIKLE

Igen er det her en smagssag. For mig var en bæresele/vikle slet ikke nødvendig den første måned i hvert fald! Måske længere. Desuden var viklen ALT for avanceret for mig! Måske også derfor jeg ikke føler jeg havde brug for noget i denne stil i starten.

Viklen er genial, fordi man virkelig kan mærke sit barn og dets vejrtrækning, samtidig giver det barnet en følelse af at være i mors mave igen. Men frygt ikke! Hvis du også synes at det er ALT for besværligt at binde viklen hele tiden, så findes der bæreseler som også er ergonomiske og langt nemmere at benytte, og har mange af de samme fordele som viklen har. Vi har bæreselen på billedet, som vi har fået i gave! Og den er fantastisk!

 

 

TRYK OG GLAD

En lille nyfødts tarme er ikke altid helt udviklet. Dette kan give anledning til ondt i maven. Det kan også være jeres barn døjer med at sove, eller ofte er forkølet? Uanset hvad, så er Katrine Birks bøger om zoneterapi og akkupressur rigtige rare at have lige ved hånden! Vi købte hendes bog Tryk og Glad, men hun har lavet et par stykker mere, som vi også ønsker os! Faktisk har jeg lige set på hendes instagram, at hun snart udgiver en fjerde bog! HURRA! Hvis du søger på hendes navn på facebook og Instagram, så kommer hun helt sikkert frem!

 

BABYALRMER

For mit vedkommende skal babyalarmer stå herunder. Vi købte først babyalarmer efter 3-4 måneder – det var så også liiige sent nok. Men min pointe er, at man ikke behøver dem fra dag ét. Baby taber altid lidt af sin fødselsvægt, og først når de er oppe over den igen, må de sove udenfor. Vi bor desuden i lejlighed – heldigvis med en altan! Så her kunne jeg bare have vinduet åbent, når han sov ude, så kunne jeg høre ham på den måde. Det var først da der blev koldere i vejret, at det var for koldt at have vinduet åbent i 2-3 timer! Men da vi så begyndte at mødes i mødregruppen, så manglede jeg den ret meget. Når vi går over til den vi skal være hos, falder han ofte i søvn, og de havde jo ikke lige samme forhold som jeg har hjemme, så derfor kunne jeg godt have brugt dem lidt før.

Vi købte nogle fra Padwico, som virker ret fint. Her ved jeg faktisk ikke ret meget. Dog ved jeg, at Neonate også laver nogle rigtig gode alarmer. Så længe man kan skrue op og ned for lyd sensitiviteten på babydelen tror jeg man er ret sikker. Men man har jo også forskellige behov. Man kan vist også downloade en app på sin telefon – dog kræver det at man hr to devices derhjemme.

Puha! Det var et af de længere indlæg! Og jeg kunne sagtens blive ved! Hvis du har brug for hjælp eller et godt råd, så kan det være jeg kan hjælpe.

Min Fødselsberetning

Nu hvor Nohr bliver et halvt år gammel, tænker jeg, det er på sin plads at fejre det lidt, med et tilbageblik på dengang han kom til verden! Jeg skrev dette nogle dage efter jeg fødte, men jeg husker dagen som var det i går! For mig, var en fødsel den VILDESTE oplevelse, jeg nogensinde har haft! Det var en perfekt fødsel, også selvom den ikke blev som jeg håbede. Jeg havde i lang tid sat mig op til at det var en oplevelse jeg ikke var herre over. Det var min krop der bestemte, og kompetent personale der skulle guide mig. Jeg vidste det ville gøre ondt af helvedes til – det ville være dumt at forvente andet… og så har jeg altid øvet mig på at fjerne menstruationssmerterne med den rigtige vejrtrækning! Så jeg følte mig FULDSTÆNDIG klar! 

Her får i min oplevelse: 

Søndag d. 13/8 er terminsdag. Jeg havde ingen forventninger om at skulle føde lige foreløbig, for har INGEN tegn haft ? klokken 12.00 begynder jeg at få hvad jeg vil kalde plukkeveer. Vi kontakter min svigerinde fra Farum, da hun skulle med til fødslen. Plukkeveerne kommer og går og er meget uregelmæssige. Dog kigger min kæreste og jeg på hinanden og siger, at vi tror det sker nu. Vi var mega spændte! Vi tog en tur i Harald Nyborg, for at købe en pilatesbold omkring klokken 15.00. Plukkeveerne begyndte at aftage mere og mere, så vi tog hjem lidt halv-skuffede over, at det nok bare var plukkeveer og intet andet. Da vi kom hjem og fik pustet bolden op, gav jeg mig til at hoppe på den mens jeg hæklede lidt, for at tænke på noget andet. Efter 10-15 minutter begyndte plukkeveerne igen! Og nu var de lidt kraftigere! Jeg ringede til svigermor og mor som begge skulle med til fødslen, og mens jeg snakker med min mor har jeg 3 kraftigere plukkeveer inden for 10 minutter, så vi skynder os at lægge på, så jeg kan tage tid. De tager hurtigt til og jeg skal ofte koncentrere mig om vejrtrækningen. Klokken er nu omkring 18.00. Vi sætter en film på som jeg ser 60% af, for vejrtrækningen kræver min fulde opmærksomhed med et interval på omkring 7-10 minutter. Inden filmen er færdig, er intervallet blevet til 3-4, men veerne varer stadig under et minut. Efter film vil jeg gerne under en varm bruser, så der ligger jeg omkring 21-22.00 vil jeg mene. Min tidsfornemmelse er helt væk her! Jeg ved dog at vi får ringet til fødegangen, og ankommer der omkring midnat. Jeg blev undersøgt og var 7 cm åben! Jeg havde slet ikke forventet at være så åben! Jeg får lynhurtigt et lavement! Jeg ville gerne føde i vand, dog ville der lige gå en times tid, inden en stue med fødekar ville være ledig, så det ventede vi på. Inden for en halv time får jeg dog pludselig pressetrang, og må gispe mig gennem veerne. 

 

Klokken er omkring 01.30 da vi endelig kommer ind på fødestuen, og jeg har haft pressetrang i en halv time nu. Karet er langt fra fyldt op, så jeg gør mig ingen forhåbninger om at komme deri. Jeg husker det som om, vi ikke var på stuen i særlig lang tid, før min mor, svigermor og svigerinde kommer ind. Jeg ligger på briksen og presser ved hver ve. Men mine veer er ikke særligt stærke, så jeg skal bruge mange kræfter på at presse ham ned. Derfor kommer jeg også op og stå, for at hjælpe ham ned. Det var ekstremt hårdt at stå op og have presseveer! Lad mig bare sige; man kunne SAGTENS mærke tyngdekraften! 

Der går lang tid inden jeg finder ud af, at jeg skal bruge mit første pres til at presse ham derned hvor tidligere ve sluttede. Faktisk næsten to timer.

Jordemoder tør komme mig i vandet, fordi mine veer er for svage. Det er udelukkende min viljestyrke der gør, at jeg ender med at klare den. Hun kalder nemlig ekstra hjælp på stuen, for at gøre klar til en evt klipning. Det ville jeg ikke være med til, så jeg presser en ve mere og får næsten hovedet ud. Næste pres foregår uden en ve og ud kom han mandag d. 14/8 klokken 04.06. 

Det var så vildt at det gik så hurtigt, og jeg føler mig ekstremt stolt over slet ikke at have fået noget smertestillende! Og så at have presset ham ud, uden en ve, synes jeg er helt vildt! ? 

Forresten så gik det mega godt med tre tilskuere til fødslen, og jeg anbefaler 100% at have flere med! Efter fødslen var der så mange at snakke med, og dele oplevelsen med. Og jeg fik taget billeder undervejs som er uvurderlige ?? men jeg er også altid mest tryg med mennesker omkring mig ?

Siden sidst

Okay… det er så over en måned siden jeg sidst har skrevet herinde. Undskyld til jer, som gerne vil følge med. Men når tiden og overskuddet ikke lige er der, så må det altså vente…

Nohr bliver 6 måneder lige om lidt… 6 måneder! Det er et halvt år! Jeg forstår ingenting! Jeg har seriøst følelsen af, at han lige er kommet til verden. Selvfølgelig er han jo egentlig også det, men det føles bare slet ikke som om det allerede er et halvt år siden! Jeg har også kun 4 måneder tilbage af barslen. Det føles bare som om tiden går dobbelt så stærkt lige nu..

Han har fået sine første to tænder! Folk omkring os har altid sagt ?bare vent til han begynder at få tænder?, når vi har fortalt at han er en ret nem baby. Så jeg frygtede altid når det skulle ske. Men igen har vi bare en drømmebaby! Han var helt vild pylret en dag, og helt tilfældigt mærkede jeg hans gummer, hvor der pludselig var noget hårdt!  Jeg havde for inden jeg opdagede det været næsten på randen til gråd, men med det samme at jeg opdagede det, fik jeg masse energi igen.  Nu gav alting meget bedre mening! Dagen efter skulle han vaccineres, og var derfor også til dels pylret pga. det, men her efter var der ikke noget mere 😉  jeg har en nem baby og jeg klager ikke! Haha!

Vi holdt navngivning for Nohr for et par uger siden, og det var en fantastisk fest! En masse god mad, leg og bevægelse og en dreng der bare var i sit es! Han nød at snakke med så mange forskellige mennesker – nye som bekendte. Jeg så ham nærmest kun når han var sulten! Haha, ej det var virkelig en dejlig dag! Samtidig var det også her vi offentliggjorde at Kenneth og jeg er blevet gift, inden Nohr kom til verden. Vi havde snuppet et vennerpar med på rådhuset, som skulle vidne vores bryllup.  Vi ville gerne være gift inden Nohr kom til verden, men samtidig havde vi ikke råd til den helt store fest, så festen må komme senere 😉 vi havde fremkaldt nogle billeder fra dagen, og klippet ud i et stort puslespil, og havde lagt en brik i hver invitation til navngivningen. Så skrev vi, at de skulle medbringe brikken på dagen. Gæsterne blev derfor bedt om at samle puslespillet. Det var så sjovt! Nogle havde gættet det inden, hvor det hos andre først gik op for dem, mens det blev samlet. Et rigtig sjovt indslag, som vi sammen med de andre oplevelser denne dag vil huske tilbage på i lang tid.

Et par dage inden navngivning begyndte jeg på at give mos og grød til Nohr. Jeg havde i lidt tid set små tegn på, at ham var ved at være klar, men jeg var selv ret usikker på hvordan det hele skulle foregå. Hvad tid på dagen passer mig bedst? Hvad mon han bedst kan lide? Hvor lang tid efter amning skal han have mos? Åh jeg havde 100.000 spørgsmål og tanker inden jeg gik i gang, og var mega usikker!

Jeg havde læst at det bedste var at de sad på ens skød, fordi det gav den samme tryghed, som når man ammer. Det virkede bare slet ikke! Han kunne slet ikke koncentrere sig om, hvad han skulle, og troede mest af alt at det bare var en leg vi havde gang i. Så jeg f

orsøgte efter et par dage at sætte ham i skråstolen. Og det virkede meget bedre! Nu kunne han se på mig, at det var lækkert, og at jeg var glad for det der skulle til at ske! Jeg fandt hurtigt ud af, at det bedste tidspunkt for Nohr, var inden hans middagslur. Ca. 1,5 – 2 timer efter amning. Så var han tilpas sulten, og ikke alt for træt. Til gengæld går han ud som et lys bagefter! 😀 Hurra for det!

Vi startede ud med hirsegrød, som er det bedste for en baby mellem 4 og 6 måneder. I starten var det bare hirsegrød, uden noget andet i. Selv synes jeg ikke det var så spændende, og Nohr virkede heller ikke synderligt begejstret, men lidt fik han da spist. Jeg prøvede derfor at lave lidt jordbærgrød og blandede det op med det. Han spiste en hel portion den dag! Og ville ikke ammes bagefter! Wauw!

Jeg ville gerne lave noget mere med grøntsager til ham, men synes kogte grøntsager nemt bliver ret kedelige, så jeg fandt en maskine der kunne dampkoge grøntsagerne. Babymoov NutriBaby er min redning i hverdagen! (Ingen betalt reklame her, fordi let?s face it.. så stor en blogger er jeg sgu heller ikke! Haha). Den er så mega nem at betjene! Bare skær de rå grøntsager i nogle gode chunks, kom op i bøtten, hæld vand for neden og start! Når det er færdig kommer man grøntsagerne over i blenderen (som også følger med!) tager bøtten i bunden, som har opsamlet væden fra dampen, hælder i, lidt smør og modermælk(-serstatning) og blend! Bum, så er der mad! Og så i opvaskeren når man er færdig! Armen kan det være nemmere?! Og så smager det fantastisk!

Vi er også startet til babysvømning. Og Nohr er den vildeste vandhund! I starten skulle han selvfølgelig lige finde ud af havd pokker det nu var for noget. Men nu hvor vi har været til det i en månedstid, så spræller han bare derudaf i vandet, og kravler nærmest selv op på kanten. Dykning er vi stadig ved at lære.

Det var lige en lille opdatering, som jeg håber i har glædet jer til at læse 😀

 

Kærestetid!!!!

Mens jeg var gravid, kom traileren for Thor Ragnarok frem. Kenneth og jeg er ultimative Marvel fans, og specielt Thor er vores favorit. Eftersom den havde præmiere i starten af oktober, satte vi os et mål om, at vi ville ind og se den engang i november, når Nohr var omkring de 3 måneder. Dette mål var rigtig dejligt at have i baghovedet, når det hele føltes som om man stod med lortebleer til op over begge ører, og der ikke var mere plads til beskidt vasketøj i vasketøjskurvene. Vi snakkede ofte om, inden vi skulle sove, at vi glædede os til at vi skulle ind og se den film, og være bare os to igen et par timer. Man bliver jo nærmest slået ned af påmindelser om, at man skal huske hinanden efter man har fået børn, og at det er vigtigt med kærestetid uden barn, så den aftale her var rigtig vigtig for mig! Ja, det er jeg sikker på, at den var for os begge to!

Så blev det premiere dato, men vi vidste godt, at der stadig ville gå en månedstid inden vi ville komme ind og se den. Jeg havde på dette tidspunkt ikke fået malket noget mælk ud – faktisk var dette helt uoverskueligt for mig! Hvordan skulle jeg nogensinde få malket noget som helst ud, og stadig have mad til ham. Jeg ville jo ikke risikere, at jeg endelig havde malket en god portion ud, og han så ville mangle det resten af dagen. Heldigvis sov han 7 timer en nat – ja jeg ved det, Nohr er urimelig let, så jeg klager ikke! 😀 – men efter en nat hvor jeg slet ikke havde givet ham mad, var begge bryster ret spændte, og han var ret sulten. Han tømte det ene, og spiste meget lidt at det andet. derfor kunne jeg nu med god samvittighed malke resten ud og fryse ned. HURRA! Så var der i hvert fald 60ml, og hvis jeg ikke fik malket mere ud, kunne han få erstatning hvis han manglede mere. For det så ikke skal være løgn, så gik der ikke mere end et par uger, før han tog en lang nat igen, og jeg igen kunne malke mere ud! Nu havde jeg 120ml, og følte mig for alvor klar, til en kærestetur i biografen!

Vi snakkede med Kenneths mor og far, om at de skulle passe Nohr et par timer, den efterfølgende weekend, og vi glædede os! Endelig skulle vi prøve et par timer hvor vi bare var os! Men…. Godt nok er Nohr en nem baby, men da weekenden nærmede sig, begyndte mit ene bryst at gøre ondt. Jeg havde fået brystbetændelse og feber (Det kan du læse mere om her). Øv, vi måtte vente! Og vi skulle faktisk vente længe, for ugen efter havde vi familie planer på Sjælland. Og sådan fortsatte det hele november måned! Hver gang vi havde tænkt, at nu skulle det være, så kom der noget i vejen. Vi havde faktisk opgivet, at nå vores mål, som vi satte allerede da traileren for filmen startede. Øv….

Men en dag i december tjekkede Kenneth om filmen stadig gik, og det gjorde den!!!! Vi forstod det ikke helt, for det var jo over to måneder siden den havde præmiere. Men endelig kom vi afsted, og det var et helt perfekt tidspunkt! Det var nemlig på vores 8-årsdag! Så romantisk altså!

Jeg selv var mega stolt! Men det dejligste var, at vi på ingen måde var i tvivl om, at Nohr havde det godt hos sin farmor og farfar. Men selvom jeg vidste det, så var det alligevel lidt svært at være der 100% sammen med Kenneth. Men det føltes godt, at være bare os to igen.

Jeg glæder mig rigtig meget, til endnu flere kærestedage, og er så mega stolt over at have taget det skridt, at Nohr nu kan blive passet nogle timer!

GemGem

Da jeg fik brystbetændelse…

Dagen starter godt. Nohr har sovet godt om natten, og jeg har masser af overskud! Jeg går og rydder lidt op og gør rent, for jeg skal have besøg af mødregruppen for første gang dagen efter – og jeg glæder mig til at vise hvordan jeg bor! Ved middagstid kan jeg mærke jeg pludselig bliver lidt svimmel. Jeg tænker jeg nok bare har brug for noget at drikke og spise, så jeg laver lidt mad. Da jeg er færdig med at spise fortsætter jeg rengøringen. Jeg har ikke fået det bedre. Faktisk har jeg fået det værre. Jeg kan mærke jeg begynder at få feber. Mit ene brydt er lidt ømt, men tænker ikke videre over det. Jeg ringer til Kenneth og hører om han ikke kan undvære en træning den dag, for jeg har det ret skidt. Sød og dejlig som han er, så køber han is og slik med hjem så jeg kan få noget hurtig energi. Da han kommer hjem spørger han mere ind til brystet, da jeg nævner for ham, at det er en smule ømt. Vi kigger på det – for det havde jeg jo ikke selv tænkt på, at man kunne! 😀 og ganske rigtigt, så var det ildrødt… ork! Der fandtes ikke nok grimme ord i denne verden der kunne beskrive hvor træt af livet jeg var på det tidspunkt!

Vi vidste at varme og en masse amning ville kunne gøre det bedre, så vi så tiden an inden vi aflyste med mødregruppen, eller ringede til lægen.

Dagene efter dette er faktisk ret slørede for mig, for ikke alene havde jeg brystbetændelse, jeg var også på vej ned i det dybeste sorte hul jeg nogensinde har været i, og for lige at gøre metaforen her endnu mere tydelig, så var der ingen der havde en stige der var lang nok til at få mig op fra det hul. Mere om det senere

Vi tog til lægen – jeg mener det var dagen efter – mht. brystebetændelsen. Hun kiggede ikke engang på brystet, og vurderede, at jeg kunne fjerne det med varme bade, amning og udmalkninger. Jeg selv var ikke helt tryg ved situationen, for jeg havde stadig feber, og absolut intet overskud til at være en mor! Hvordan skulle jeg så have overskud til også at gå i bad flere gange dagligt, lægge Nohr til brystet når han ikke var sulten, og presse betændelse ud af brystet, som gjorde AFSINDIGT ondt!

Hun kunne se min bekymring, og lavede en ?wait-and-see? recept på penicillin, og sagde til mig, at hvis jeg fik det værre, kunne vi altid hente dem på døgnapoteket. Men hvad er ?få det værre?, når man allerede havde feber? Jeg tænkte bare at min feber nok ikke måtte blive værre end den var. Jeg havde på det tidspunkt næsten 39 i feber. Om aftenen kom Kenneths mor og far og lavede mad til os, for det havde jeg absolut ikke overskud til! Hurra for familie endnu engang!

Dagen efter skulle Nohr have sin 3 måneders vaccine, så vi skulle heldigvis ind til lægen igen. Nu siger jeg heldigvis… det gør jeg simpelthen fordi, jeg spurgte om hun lige havde tid til at kigge på mit bryst. Da hun så det, var hun slet ikke i tvivl! Jeg skulle på penicillin, og det skulle helst have været i går! Når man begynder at få feber grundet betændelsen, så kan varme bade og udmalkninger ikke gøre det alene. Jeg fik lidt overskud igen, for nu så jeg endelig lyset for enden af tunnelen! Skønt! Og Nohr reagerede ikke på sin vaccine, og blev heller ikke påvirket af penicillinen i mælken! Hurra! Verdens sejeste dreng altså!

Dagen efter var jeg alene hjemme. Efter Nohr havde spist af det betændte bryst, ville jeg malke noget af betændelsen ud. Det gjorde som sædvanligt mega ondt, så jeg sad og græd lidt for mig selv, mens Nohr lå og kiggede op på mig. Jeg græd lidt mere, for jeg kunne se han bare så gerne ville leges med, og jeg følte mig som verdens dårligste mor! Han var virkelig blevet forsømt – eller det følte jeg, for vi havde jo ikke været uden for døren i 5 dage. Vores liv foregik på sofaen foran fjernsynet. Jeg spiste ikke helt så godt, for orkede ikke gå ned og handle. Da de ting var gået op for mig, kunne jeg slet ikke stoppe med at græde. Jeg tog ham med ned på legetæppet, og legede med ham mens jeg græd og græd. Han kunne jo godt se og mærke at jeg ikke var okay, så han syntes jo heller ikke det var skide fedt, at ligge der. Så jeg ringede til Kenneths mor. Jeg vidste hun var i Aalborg, og derfor kunne være der ret hurtigt. Det var de længste 30 minutter i mit liv! Jeg sad med Nohr i sofaen og stortudede! Jeg kunne på det tidspunkt ikke mærke hvorfor, jeg kunne bare ikke stoppe. Når jeg græder hader jeg at Nohr kigger på mig, for jeg vil så gerne være den der overskuds-agtige mor, som har tid og overskud til lange gå ture, og en masse babyvenlige aktiviteter, mens hjemmet er ryddet og maden er klar når det er aftensmadstid. Det er jeg bare ikke. Jeg er den vildeste hjemme-narkoman! 😀 anyway! Det er en anden historie!

Kenneths mor kom ind af døren, og jeg brød fuldstændig sammen! Jeg græd så meget, at jeg nærmest ikke kunne snakke… efter lidt tid fandt vi frem til, at jeg nok følte mig lidt ensom. Jeg har stadig svært ved at acceptere det, når følelsen kommer, for jeg synes bestemt ikke jeg er en svag person! Og jeg føler mig svag, når jeg siger ?jeg føler mig ensom?. Desuden føler jeg, det er den dummeste følelse, for jeg er jo ikke alene! Nohr er med mig dagen lang, og Kenneth er jo også hjemme om aftenen. Men det gik op for mig, at min dag handlede om, at jeg skulle huske at spise så jeg havde mad til Nohr, og så ellers bare vente på at Kenneth kom hjem. Jeg savner ham så ubeskriveligt meget når han er på arbejde! Og den følelse bliver mere ekstrem når jeg bare sidder og kukkelurer derhjemme bag hjemmets fire vægge… Som sagt tidligere, så er der ingen der har en stige, som var lang nok – heller ikke mig selv. Den skal jeg selv bygge. Og jeg er godt på vej! Der mangler ikke mange trin på stigen. Jeg er begyndt at nyde en lang gåtur. Før følte jeg, at jeg kunne spilde tiden, fordi jeg hellere ville vaske noget tøj, se en film, lave noget lækkert mad, spille lidt på computeren, tage et bad osv. Altså bare lige være mig lidt. Nu sætter jeg pris på den friske luft, fordi jeg ved det er godt for mig, ligesåvel som det er godt for Nohr. Jeg kan finde på, at tage bussen ind til byen, selvom jeg ikke skal noget derinde. Og så har vi flere madaftner med Kenneths mor og far. Min egen mor og far er lige blevet færdig med at lave nyt køkken, så dem får vi forhåbentlig også mere tid til at se. For dem savner jeg også – jeg savner især, at de skal se mere til Nohr.

Til slut så kan indlægget om de gode stunder hjælpe lidt på en trist og grå dag. Og når Kenneth snupper ens telefon og tager de sødeste billeder, så bliver man altså også bare lykkelig!

Er jeg en hønemor?

Nu hvor Nohr snart er ved at være 4 måneder, så er morrollen efterhånden ved at finde sin plads. Jeg troede jeg ville være sådan rigtig cool, og bare kunne smide ham over i andres arme, og gå mig en tur. Men sandheden er, at jeg bare har det bedst, når han er ved mig. Jeg elsker at se ham med sine bedsteforældre og sin moster, tante og onkler, men det kildre sådan i mine fingre, når han er ved andre! Nogle ville måske kalde mig hønemor, og det tror jeg faktisk, at jeg også selv ville!

Man siger at så længe ens barn er spæd, så kan man ikke forkæle dem. Og det nyder jeg meget godt af! Han får alt den opmærksomhed jeg kan give ham, vi hygger os og pludre selvom han spiser, han skal ikke beklage sig alt for meget før jeg ændre forholdene for ham – ja det kunne måske godt lyde som en bjørnetjeneste, men jeg udfordrer ham selvfølgelig også! Han har lige vendt sig fra ryggen til maven, og han er altså ikke blevet de 4 måneder endnu! Det tror jeg vidst er ret okay :D.

 

Jeg ved ikke om det er hønemor-agtigt eller om det bare er generelt noget man gør som mor, men jeg bekymrer mig om ALT! Er vores bæresele god nok? Hvorfor gylper han så meget i dag? Overstimulerer jeg ham, hvis vi er ude af hjemme hele dagen? Understimulerer jeg hvis jeg lige rydder op og gør lidt rent den næste times tid? Ja, spørgsmålene vil ingen ende tage! Og specielt spørgsmålene om hvorvidt man under- eller overstimulerer dukker op flere gange dagligt! Jeg har efterhånden besluttet mig for at det må være bedre at overstimulere en gang i mellem, end det er at understimulere. Men ingen af delene er jo mega godt… det kommer nok med tiden, at man lærer hvor grænsen er.

Jeg har et mål om at løvemoderen er okay når Nohr bliver lidt ældre. Her skal jeg lære at kunne se ham begå nogle fejl og tage ved lære af dem. Så står jeg klar til at slikke hans sår (i overført betydning selvfølgelig)

Men for at være ærlig, så tror jeg faktisk at størstedelen af nybagte mødre starter ud som hønemor. Det er nok bare ikke dem alle sammen der bliver ved med at være det.

Alle de gode stunder!

Ofte hører man hvor hårdt det er, at have et lille barn. Lidt sjældnere hører man om alle de gode stunder der også følger med. Så her får I lige et udpluk af det der gør mig lykkelig i hverdagen med Nohr!

Morgenerne! Efter den sidste natamning, lægger jeg altid Nohr mellem Kenneth og mig, så vi sover den sidste del af natten sammen. Selvom jeg ikke sover særlig godt, så er det nu altså ret hyggeligt! Det betyder nemlig også at vi vågner ved siden af hinanden inden vi bliver klar til at stå op. Her snakker og pludrer vi om hvad vi har drømt – altså I ved sådan en samtale hvor jeg snakker og Nohr bare pludre lidt med :D. Nohr kommer med en masse smil… og nårh ja! Så får jeg også en del slag i ansigtet af hans arme, som han ikke helt har styr på endnu. Jeg elsker det! Han spræller og sparker! Han elsker når man smider dynen over ham, og han så selv sparker den af.

Hver gang han smiler og griner! Behøver jeg sige hvor fortryllende det er? Livet giver bare mening på et helt nyt niveau, når ens barn smiler og griner til en!

Alle hans mange lyde! Nohr snakker en del! Især når han har legetøj i hånden og undersøger det med munden. Han snakker jo ikke med rigtige ord endnu, men nærmere sådan en masse ?ååååh? og ?mmmmm? lyde. Tit larmer han så meget, at man ikke kan høre fjernsynet! Ja altså jeg har fjernsynet tændt hele dagen. På den måde kan jeg gå og larme lidt når han sover, uden at lidt larm og støj vækker ham. Det er rimelig praktisk!

Nu hvor jeg lige nævnte hans mange larmende lyde, så sætter jeg altså også pris på en stille stund! Når han begynder at blive godt træt, så elsker han at sidde og putte, eller kigge på fjernsynet med sutten i munden. Så sidder han sådan helt sødt foroverbøjet og stirre på tv?ets mange farver og billeder. Det er hyggeligt med lidt afkobling fra virkeligheden!

Da Nohr var omkring 1,5-2 måneder, nød jeg ikke altid amningen. Dengang synes jeg det føltes som et stykke arbejde, der skulle udføres, planlægges, og nogle gange times. Nu elsker jeg at se ham spise! Ofte tager han fat i bh-stroppen og rykker i den mens han spiser, og der er ret sødt! Jeg tror også jeg sætter ekstra pris på amningen lige i tiden, fordi jeg ved, at det ikke varer længe inden han skal vænnes til fast føde. Jeg glæder mig til at gå og lave grød og mos til ham, men jeg nyder også tiden lige nu, hvor adgangen til mad stadig er let og lige til.

Nogle dage har Nohr bare brug for nærhed og tæt kontakt. De dage elsker jeg! For det betyder hygge, afslapning og lure sammen på sofaen! Og det bliver aldrig kedeligt!

Når Nohr viser, at han udvikler sig! Det første smil, den første gang han greb om noget, da han vendte sig selv, når hans lyde tager et nøk op i hvor avanceret det er for han at snakke osv. osv. Hver gang han udvikler sig, kan man se, at man gør noget rigtigt, og det er den ultimative følelse!

 

Generelt bare alt det, der gør Nohr til Nohr! Vi elsker den lille skid, og jeg kan og vil slet ikke forestille mig hvordan vi kan leve uden ham! Nok er det hårdt nogle gange at være mor, men alle de gode stunder, man oplever flere gange om dagen, gør at det er det værd!