Mad / amning

Jeg havde, før vi tog afsted, afklaret mig med, at jeg nok skulle fuldamme Nohr mens vi var afsted. Alting ville jo være ukendt for ham, ud over mors babser. Desuden ville varmen helt sikkert også spille en rolle! Og det gjorde den også de første dage! Vi startede jo med at have et mellemstop i barstow inden vi kørte helt til St. George. Og begge steder var vi ofte oppe omkring de 35-40 grader. Så Nohr havde også brug for en masse væske! Da vi kom til Hollister og resten af turen, var vi mere ?heldige? med temperaturen. Jeg sætter heldige i situationstegn, for selvfølgelig ville vi gerne have haft sådan et vejr som Danmark har haft mens vi var afsted, med 25-30 grader. Men vi måtte nøjes med 18-22 grader, hvilket også var helt fint for de små! Og det var jo ikke vejret vi var rejst efter.

Før vi tog afsted, var Nohr aldrig rigtig inde i nogen mad-rytme, udover morgenmad. Jeg havde forsøgt at lave de store måltider faste, og uden amning, men det forsvand bare fuldstændig på farten. Han er i forvejen ikke så glad for at spise almindelig mad, så amningen var en mega stor hjælp på den her tur! I slutningen af turen – den sidste uges tid vil jeg tro, kunne jeg mærke, at Nohr ikke rigtig blev mæt at amningen. Han ville ofte spise en del lige efter, og når han var utilfreds, selv efter amning, så virkede det at give ham noget mad han skulle tygge på. Så jeg tror han er ved at være klar til at blive præsenteret for mere mad.

Køreturene / autostol

Vi havde ind i mellem nogle lange køreture! De længste var omkring 5-6 timer. Og set i bakspejlet var det alt for langt! 3-4 timer kunne man lige overskue på en dag, men det krævede også en næsten kørefri dag dagen efter. De lange køreture var selvfølgelig med en masse stop, og 100% efter de små størrelsers behov – 6 timers køretur bliver jo aldrig et behov, for sådan et lille væsen, men i ved jo hvad jeg mener! ? vi tog da også bøden en nat, fordi Nohr ikke havde fået bevæget sig nok i løbet af dagen, og derfor sov mega uroligt, og vækkede sig selv konstant, fordi han kravlede eller rejste sig i søvne. Efter den nat, var det meget vigtigt for os begge, at han kom til at bevæge sig så vidt og så meget det var muligt. Nogle dage havde vi nogle lange gå ture også, hvor Nohr ofte sad i klapvognen. Så her lod vi ham kravle f.eks. i butikker eller holdt pauser i sandet eller fandt legepladser på vejen. Der var jeg nogle gange lidt misundelig på hans fætter Villy, som kunne gå og løbe rundt.

De autostole vi havde var heller ikke ligefrem nogle at råbe hurra for! Som man kan se på billedet, så var der INGEN beskyttelse! Ikke samlignet med danske standarder i hvert fald! Og vi ledte endda efter noget bedre i Wal-Mart, men det var faktisk svært at finde noget der var bedre. Desuden døjede vi ved begge autostole, at selen skavede (eller gnavede, som nogle nok kalder det), så de første dage var køreturene ikke nær så sjove. Nohr havde svært ved at få en ordentlig lur i bilen, og jeg forudså en ferie med en dreng der ikke ville køre nogle steder, og mig der brød sammen fordi jeg var nødt til at tvinge ham. Heldigvis fandt vi en løsning, så selen ikke drillede. I Nohrs stol, var der desuden også noget skarpt plastik der stak ham i ryggen, og de første par dage var han helt rød på lænden hver gang han havde siddet i autostolen. Her lagde vi en stofble bagved, som en slags pude, hvilket hjalp! ? desuden blev man ret vant til at underholde og nyde køreturen efterhånden som dagene gik, så efter den første uges tid, kunne vi i vores bil, nyde turen meget mere. Vi havde downloadet nogle videoer med børnesange, som de kunne kigge på eller falde i søvn til. De var en STOR redning den første halvdel af ferien! Det var som om Nohr vænnede sig til at køre, og kunne nyde sit eget selvskab selvom han var vågen efterhånden som tiden gik. Så længe han havde noget legetøj at lege med. Ellers lærte jeg også hurtigt nogle lege som var ret sjove ?

Tidszonen

Som i nok har fornemmet på Instagram, så har det været hårdt at vende tidszonen fra usa til Danmark. Så meget kæmpede vi slet ikke derovre! Den fødte nat var han vågen et par timer, men ville gerne slappe af og se pixie videoer, så det var slet ikke slemt! Men der er altså bare et eller andet der fucker fuldstændigt op i ens hjerne når man flyver øst på! Jeg ved ikke hvorfor det er så meget sværere, men det er virkelig hårdt! De første nætter gik med at skælde Nohr ud, græde over han ikke ville sove, græder over at vi var hjemme, når vi aller helst bare ville være tilbage i LA. Kenneth sov på sofaen, for han havde ikke sovet næsten to døgn da vi kom hjem, og han kunne ikke få ro i soveværelset. De første dage gik med at indhente søvn, forsøge at pakke ud og forsøge at få skabt en hverdag og en dag. Men når natten kommer bliver vi bange. Derfor valgte vi st gøre det lidt hyggeligt at han vågner. For der er INTET at gøre! Han er vågen, og har tænkt sig at være vågen i 2-4 timer. Så vi har nu valgt at vi vil tænde tv?et i soveværelset og se serier elller film eller hvad vi nu har lyst til. Vi gjorde det i nat, og det hele gik meget bedre! Der var ingen sure miner, ingen gråd, ingen skæld ud. Og en rolig nattesøvn da Nohr først faldt i søvn. Måske vænner vi ham til at være vågen om natten på den måde. Men vi har tænkt os at blive ved, så længe vi kan overskue det.

Klapvognen

Vi havde købt en Babyzen Yoyo til rejsen. Bode fordi vi så hvor lækker og nem den var via Kenneth?s lillebror og hans wifey (vi hader ordet ?kone? ?), da de var i Nicaragua. Men også fordi vi var blevet trætte af den store barnevogn som tog så lang tid at pakke ud og ned når man var på farten. Og så fylder klapvognen jo INGENTING! Den var vildt skøn at have med på turen og kan seriøst anbefales! Det er ikke reklame, men ren anbefaling, til hvis i skal på længere rejser. Eller hvis i bare mangler plads i bagagerummet i bilen. Det eneste jeg er begyndt at savne, er at kunne kigge på Nohr når vi går, men så tager vi ham bare op i bæreselen hvis han mangler nærhed. I linket herunder, kan i lige se et lille udsnit af en tur på legepladsen.

Nohr’s første gyngetur

Familie samvær

Som I nok ved, så er vi altså mega store familiemennesker! Så en rejse langt væk i 3 uger med Kenneth?s forældre og lillebror med hans familie, er slet ikke noget problem! Det er det HYGGELIGSTE! Jeg ved der ikke er mange der elsker sin svigermor, men det gør jeg! Jeg elsker også min svigerfar! Jeg elsker hele min familie, og vi elsker at bruge tid med familien! Selvfølgelig kan man få brug for lige at være sig selv en gang i mellem, men det er der også plads til. Der er ikke nogen der undrer sig over, at man lige vil ligge inde i sengen mens de andre er i stuen. Eller hvis Kenneth, Nohr og jeg vil gå en tur i byen, mens de andre kigger genbrugsbutikker.
Men det har været så givende, både for Nohr og Villy, men også for farmor og farfar, at være så tæt sammen på hinanden i 3 uger! Vi har nydt hvert et sekund, og kan til hver en tid anbefale at man bruger lidt tid med sin familie! I kan også lige se, hvad farfar skriver, på vores rejsegruppe på facebook, efter vi var kommet hjem:
Farfar skriver: “Det at rejse 21 dage til USA.., til det sted vi elsker allermest at besøge( ihvert tilfælde vi 2 gamle), sammen med vores børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn…, det har været det fedeste EVER, vi har måske ikke nået rundt til alt det vi havde planer om, inden vi rejste hjemmefra…, men der er jo køre/hviletider med sådanne småfolk…, trods det nåede vi på godt 4000 km i de to Mopars, men bare det at vågne op, hver eneste morgen…, med en lille fyr eller to, kravlende hen over dynen, for at vække Farmor og Farfar…, se dem klare de lange køreture, til UG, godt nok med lidt utilfredshed engang imellem…., se deres reaktioner på alle de oplevelser de har fået, se dem hygge sig med hinanden…., det har bare været så STORT…?????????”

Tak fordi i ville læse med, og forhåbentlig har det inspireret lidt til en længere ferie med en bebs? For de kan sagtens klare det, og elsker oplevelser!