Mor med dårlig samvittighed

Det er ca 2 uger siden, at Nohr blev syg, og han er først lige blevet frisk igen. Han har været væk fra vuggeren i en uge, og er først nu blevet lidt mere interesseret i maden igen. Han spytter dog for det meste maden ud, i stedet for at synke den. Desuden vil han hele tiden have bryst – hvilket jeg jo forstår med alle de ting der sker lige nu! Men hold nu fast!!! Jeg føler nogle gange jeg slet ikke kan kende ham mere! På nogle punkter har han mistet sin nysgerrighed, og sin interesse for at gå på opdagelse alene. Han er helt klart blevet ramt af seperationsangst, efter han er startet i vuggestuen, og det får mig bare til at føle en masse ting jeg ikke burde føle!

For det første føler jeg en ekstrem dårlig samvittighed, fordi vi jo er nødt til at aflevere ham hver dag, hvis vi skal tjene penge og have en uddannelse. Men ALT strider imod det inden i mig! Det eneste jeg føler er det rigtige, er at gå hjemme et år mere minimum, for at han kan udvikle sig som han plejer. Især når jeg efter en hyggelig dag med verdens bedste mødregruppe, ser hvor meget der er sket med deres vidunderlige drenge den seneste måned! En har taget de første skridt, en anden leger med en tydelig forståelse for hvad der sker, og interesse i at kopiere, en tredje kan nærmest spise selv, også selv om det ikke er mos og grød! Jeg var slået helt bagud over så meget de ligepludselig kan, mens Nohr ikke er kommet et hak videre i mine øjne. Tværtimod er det gået baglæns med ham! Jeg ved godt det er HELT normalt! Men mit moderhjerte og faktisk også mit pædagoghjerte græder! Det er min skyld hans udvikling er gået i stå. Det er min skyld han efterhånden græder mere og pylre mere end han plejer. Det er min skyld han sover dårligere om natten, og så var det oven i købet også min skyld at han blev syg i første omgang… Alt sammen fordi man kun må have 12 måneders barsel på SU…. Der er så meget snak om det, med at få børn under uddannelsen, og jeg er stadig stor fortaler for det! For bare den her måned har jeg kunnet mærke hvordan man kan tilrettelægge sin egen dag meget mere til fordel for ens barn! Men at skulle komme tilbage på studie inden han er fyldt 10 måneder stikker imod alle principper enhver mor burde have!

For det andet føler jeg stadig en kæmpe sorg over, ikke at være sammen med min fantastiske søn hele dagen, og at skulle stole på at andre voksne kan give ham den tryghed og nærvær han så tydeligt har brug for lige nu! Jeg priser mig i hvert fald lykkelig over at jeg kender vuggestuen og de fleste pædagoger så godt!
Nohr er den seneste måned gået fra at være en udelukkende smilende, grinende, nysgerrig dreng som har mod på livets udfordringer, og jeg var ikke sekund i tvivl om, at han ville klare opstarten nemt – til nu at have gemt de sider lidt af vejen (ikke fuldstændig, vil jeg lige gøre opmærksom på!), til fordel for en masse følelser – både kærlige følelser, som jo i og for sig er rigtig dejligt! Men også en masse følsomhed! Der skal ingenting til før han græder! Han skal nærmest bare snitte hovedet mod undersiden af bordet, og så stikker han i et hyl! Når der er noget han ikke lige kan regne ud med det samme pylre han, og “beder om hjælp” i stedet for at undersøge, hvordan han løser det. Det er bare sådan nogle små ting, som gør, at han i mine øjne er blevet en helt ny dreng. Og det er alt sammen en masse følelser der er dukket op, inden for de sidste par dage.

Måske er det bare fordi han har været syg, at han ikke har været sig selv. Måske er det opstarten der sætter tingene lidt på stand by, og måske kommer hans “gamle jeg” tilbage igen om nogle måneder. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hvis jeg vandt i lotto (og her tænker jeg ikke bare 50kr, men sådan gerne +20-30 millioner!) , så ville jeg ikke tvivle et sekund på hvad jeg ville gøre! Så ville jeg nemlig være hjemmegående!

Så tænker du sikkert, jamen hvorfor pylre du så meget tøs! Gør dog noget ved det! – og selvom jeg VIRKELIG gerne ville, så vil jeg samtidig også bare gerne have den her uddannelse! Selvom lønnen nærmest kan sammenlignes med en, som er frivillig men som får kost og logi, så er arbejdet som skolepædagog bare det fedeste i verden! Desuden så vil Kenneth og jeg jo også gerne SNART væk fra vores lejlighed, og arbejder hårdt på sagen, men det kræver altså at jeg har et arbejde, som jeg er uddannet i.

Men bare den uge her, hvor han ikke har været i vuggestue, har allerede givet lidt tilbage af den Nohr han var før. Men på mandag starter vores hverdag for alvor! Kenneth skal starte på arbejde igen, og jeg har jo ikke helt sommerferie endnu. Og selvom det kun er for en uge, så får vi altså en forsmag på, hvad det vil sige at have ulvetime, og at komme ud af døren om morgenen med et barn der skal afleveres – og have en stille, rolig og god oplevelse med det, og stadig nå at møde ind til klokken 8… jeg glæder mig ikke!

Så kan man snakke om at det jo også er enormt givende for Nohr at være i vuggestuen, men lige nu synes jeg bare det er enormt synd for ham!

Puha, det blev lige lidt længere og lidt mere følelsesladet end forventet! Jeg ved godt, at det med tiden bliver bedre, og det glæder jeg mig til! Nu skal vi bare nyde sommeren og det dejlige vejr, og glæde os over at jeg kan have ferie med ham i 5 uger og Kenneth er med i de 3 af dem!

Tak fordi du ville læse med??

Fotobog fra Saal Digital

!Indeholder reklame!

!Og en personlig rabatkode specielt til dig!

Jeg har længe ønsket mig, at lave et fotoalbum, med en masse billeder af Nohr. Jeg elsker i hvert fald selv, at sidde og kigge de gamle fotoalbum igennem hjemme ved min mor og far, og se på billeder fra dengang man var lille, og huske ens barndom på den måde. Jeg elsker det! Så det vil jeg selvfølgelig også give til Nohr! Jeg har for længe siden, købt en masse billeder, men de ender simpelthen bare i skabet, for jeg kan bare ikke finde det rette album, og så skal man ud og købe plastiklommer dertil, og jeg synes det hele er lidt uoverskueligt. Så mine tanker kom over på en fotobog. De ender ofte også i ret mange penge, men der er nu altså også bare noget specielt over, at have en bog, med ens egne billeder. og så elsker jeg at sidde og designe, hvordan billederne skal placeres på hver side.

Derfor faldt jeg over Saal Digital. Deres hjemmeside er let og overskuelig, og de tilbyder mange forskellige kombinationsmuligheder! Desuden har de noget, som jeg i hvert fald ikke har set andre steder; de har et fladt design, når bogen er åben, hvilket betyder, at man kan placere billeder midt i samlingen. På den måde kan man stadig se hele billedet, uden at mase bogens sider ned. Dét synes jeg er ret fedt! Det giver bare en mulighed for at arrangere billederne på en mere kreativ måde.

Når man laver bogen på hjemmesiden, kan man vælge at lade computeren arrangere billederne automatisk, men man kan også slev bestemme hvordan de skal være. Det giver også mulighed for en masse variation i selve bogen. Jeg valgte at lade computeren gøre det for mig, da den kom med nogle gode forslag til hvordan billederne skulle arrangeres. Måske jeg forsøger mig med selv at prøve, næste gang jeg bestiller derinde fra? Jeg har taget et lille udvalg af den måde billederne er blevet arrangeret, som du kan se her:


Bogens sider er tykke, og den virker generelt til at være i rigtig god kvalitet. Bogen måler 19×19 cm, og jeg var lidt spændt på, hvordan billederne ville blive, når jeg har så mange billeder på siderne. Men det kan altså sagtens lade sig gøre. Jeg valgte at have mange billeder på siderne, for at spare lidt på pengene, og jeg synes resultatet er blevet bedre end jeg forventede. Dog vil jeg nok ikke have flere end de 3-4 billeder på en side. Hvis man hellere vil have et billede pr. side, så er det også et rigtig fint resultat, som i kan se på billedet af min søde mødregruppe og deres skønne unger!


Og nu til rabatkoden!

Du kan nemlig få helt op til 50% rabat på en fotobog! Rabatkoden giver dig nemlig 150kr i rabat hvis du køber for minimum 300kr. Du skal bare bruge koden blogmor*. Og så varer den altså resten af året, så hvis du planlægger at give en fotobog til en du har kær i julegave, så kan du jo spare lidt, i en ellers dyr tid!

Jeg håber I får glæde af den, for jeg er så stolt over at kunne give jer lidt rabat, til en bog med jeres yndlingsbilleder i!

Det med småt: *Rabatkoden kan ikke deles op i flere ordrer, og den kan ikke udbetales i kontanter. Rabatkoden skal bruges til en fotobog, og den er gyldig ti og med d. 31.12.2018. Den kan ikke kombineres med andre gavekort, eller bruges til fotobøger tilbud. Rabatkoden gælder ikke til fragten. Rabatkoden kan kun bruges én gang per person. Den gælder kun nye kunder. 

GemGem

GemGem

Opstarten i vuggestue og på studiet!

Nu er jeg startet på studiet igen, og Nohr har efterhånden haft en del dage i vuggestuen, hvor han man succes har sovet formiddagslur der. Så hvordan er det at komme i gang igen, efter barsel? Og hvordan tager den lille mand det, at være væk fra mor og far? Det vil jeg lige forsøge at sætte nogle ord på her!

Jeg synes det var ekstremt hårdt at komme begynde på studiet igen! Man skulle lige finde sin rytme, i forhold til at skulle være studerende, og huske alt den teori man tidligere har lært. Jeg skulle lige pludselig også til at præstere overfor fremmede mennesker, som ikke vidste, hvad jeg egentlig kunne – og nok egentlig stadig ikke helt ved det? Min hjerne er stadig på barsel. Jeg bliver så tit forvirret over hvad vi skal lave, og har svært ved at finde min egen struktur til at komme videre. Heldigvis har jeg verdens bedste mand, som også er ekstremt dygtigt til det han laver, og til at hjælpe og guide mig i den rigtige retning. Jeg kan mærke at tid er blevet en helt anden faktor for mig. Jeg bliver så irriteret, når jeg skal sidde og bruge tid på noget i skolen, som jeg føler er spild af tid, og som ikke kan bruges til den opgave vi skal lave. Så vil jeg hellere komme hjem, og være sammen med Nohr og Kenneth. Jeg vil hellere nå at få handlet og lavet mad, så der er tid til at være sammen som familie. Men når vi arbejder på det vi rent faktisk skal bruge til noget, har jeg svært ved at finde mit fokus. Jeg ved det bare er opstarten, for jeg ved hvad jeg kan, og jeg ved hvordan jeg plejer at arbejde effektivt. Jeg skal bare lige finde vejen dertil og få ryddet op den, for den er blevet rodet, efter ikke at have været brugt i et år! Tilgengæld er det så dejligt at komme hjem, til mine drenge, som sender mig det største smil når jeg træder ind ad døren! Det er uvurderligt, at kunne mærke hvor savnet og elsket man er af sin egen søn! Når det så er sagt, så ville jeg da ønske, at jeg kunne gå hjemme sammen med ham hver dag. Men jeg ved også, at han bliver mere udfordret ved at være i vuggestuen, og møde nye venner.

Nohrs opstart har været super god! Han har bare været så nem og jeg føler det er kørt på skinner! De første gange, hvor Kenneth var der hele tiden, var han selvfølgelig rigtig tryg, og legede rigtig godt! Efter nogle dage, ville de forsøge at få ham til at sove formiddagslur der. den første gang lykkedes det desværre ikke. Vi havde haft en skør morgen herhjemme. Jeg havde ikke fået gjort min cykel klar, så jeg var nødt til at blive kørt, for at kunne nå i skole til tiden. Men Nohr nåede ikke  at få morgenmad inden vi tog afsted, så det skulle de hjem og have bagefter. Vi kunne mærke at det forvirrede Nohr at skulle ind og ud af bilen så mange gange om morgenen, og det har højst sandsynligt været det, der var årsagen til at det ikke lykkedes. For dagen efter fokuserede vi på at give Nohr den bedste morgen hjemmefra. Det var en succes! Han faldt i søvn uden de skulle stå og vugge ham, og han sov næsten en time. Det synes jeg var ret sejt, og vi var så stolte af den lille mand! Nu har han efterhånden sovet der nogle dage, og jeg tror ikke det varer længe, inden han kan være der hele dagen. Jeg tror dog at vi vælger lige at nyde, at Kenneth også er hjemme og kan hygge med ham derhjemme. Det har allerede givet dem begge så meget, at de er bare de to uden mor her!

Jeg synes dog det er hårdt, at jeg stadig ammer. Og jeg hader, at jeg har det sådan. for det er jo ikke unormalt at amme sit barn, der ikke engang er 1 år gammel endnu! Men jeg kan virkelig mærke, at Nohr har brug for meget mere tryghed og nærvær! Når vi putter om aftenen, vil han gerne holdes om, og han søger efter brystet om natten, for at bruge det i stedet for sutten. Det gør han som sådan også om dagen. Når jeg kommer hjem, går der maks en halv time, inden han vil have mælk. Og så bruger vi lang tid på bare at sidde og hygge med at give babs. Så kigger han lidt på tv’et, så spiser han lidt, så kigger han lige på mor og far, griner lidt, spiser lidt mere osv. Hvis jeg pakker det væk, bliver han ked af det. Han har simpelthen bare brug for at have fri adgang det første stykke tid efter jeg er kommet hjem. Og det får han lov til! Jeg nyder friamningen lige nu, for jeg ved det giver ham den tryghed og det nærvær han har brug for. Måske har i også lagt mærke til, at jeg ikke er så aktiv på instagram lige i tiden? Det er simpelthen fordi jeg ikke lyst til at sidde med telefonen når jeg er hjemme. Så sætter jeg større pris i at fordybe mig i en leg med Nohr og Kenneth!

Lidt om rejsen til USA!

Mad / amning

Jeg havde, før vi tog afsted, afklaret mig med, at jeg nok skulle fuldamme Nohr mens vi var afsted. Alting ville jo være ukendt for ham, ud over mors babser. Desuden ville varmen helt sikkert også spille en rolle! Og det gjorde den også de første dage! Vi startede jo med at have et mellemstop i barstow inden vi kørte helt til St. George. Og begge steder var vi ofte oppe omkring de 35-40 grader. Så Nohr havde også brug for en masse væske! Da vi kom til Hollister og resten af turen, var vi mere ?heldige? med temperaturen. Jeg sætter heldige i situationstegn, for selvfølgelig ville vi gerne have haft sådan et vejr som Danmark har haft mens vi var afsted, med 25-30 grader. Men vi måtte nøjes med 18-22 grader, hvilket også var helt fint for de små! Og det var jo ikke vejret vi var rejst efter.

Før vi tog afsted, var Nohr aldrig rigtig inde i nogen mad-rytme, udover morgenmad. Jeg havde forsøgt at lave de store måltider faste, og uden amning, men det forsvand bare fuldstændig på farten. Han er i forvejen ikke så glad for at spise almindelig mad, så amningen var en mega stor hjælp på den her tur! I slutningen af turen – den sidste uges tid vil jeg tro, kunne jeg mærke, at Nohr ikke rigtig blev mæt at amningen. Han ville ofte spise en del lige efter, og når han var utilfreds, selv efter amning, så virkede det at give ham noget mad han skulle tygge på. Så jeg tror han er ved at være klar til at blive præsenteret for mere mad.

Køreturene / autostol

Vi havde ind i mellem nogle lange køreture! De længste var omkring 5-6 timer. Og set i bakspejlet var det alt for langt! 3-4 timer kunne man lige overskue på en dag, men det krævede også en næsten kørefri dag dagen efter. De lange køreture var selvfølgelig med en masse stop, og 100% efter de små størrelsers behov – 6 timers køretur bliver jo aldrig et behov, for sådan et lille væsen, men i ved jo hvad jeg mener! ? vi tog da også bøden en nat, fordi Nohr ikke havde fået bevæget sig nok i løbet af dagen, og derfor sov mega uroligt, og vækkede sig selv konstant, fordi han kravlede eller rejste sig i søvne. Efter den nat, var det meget vigtigt for os begge, at han kom til at bevæge sig så vidt og så meget det var muligt. Nogle dage havde vi nogle lange gå ture også, hvor Nohr ofte sad i klapvognen. Så her lod vi ham kravle f.eks. i butikker eller holdt pauser i sandet eller fandt legepladser på vejen. Der var jeg nogle gange lidt misundelig på hans fætter Villy, som kunne gå og løbe rundt.


De autostole vi havde var heller ikke ligefrem nogle at råbe hurra for! Som man kan se på billedet, så var der INGEN beskyttelse! Ikke samlignet med danske standarder i hvert fald! Og vi ledte endda efter noget bedre i Wal-Mart, men det var faktisk svært at finde noget der var bedre. Desuden døjede vi ved begge autostole, at selen skavede (eller gnavede, som nogle nok kalder det), så de første dage var køreturene ikke nær så sjove. Nohr havde svært ved at få en ordentlig lur i bilen, og jeg forudså en ferie med en dreng der ikke ville køre nogle steder, og mig der brød sammen fordi jeg var nødt til at tvinge ham. Heldigvis fandt vi en løsning, så selen ikke drillede. I Nohrs stol, var der desuden også noget skarpt plastik der stak ham i ryggen, og de første par dage var han helt rød på lænden hver gang han havde siddet i autostolen. Her lagde vi en stofble bagved, som en slags pude, hvilket hjalp! ? desuden blev man ret vant til at underholde og nyde køreturen efterhånden som dagene gik, så efter den første uges tid, kunne vi i vores bil, nyde turen meget mere. Vi havde downloadet nogle videoer med børnesange, som de kunne kigge på eller falde i søvn til. De var en STOR redning den første halvdel af ferien! Det var som om Nohr vænnede sig til at køre, og kunne nyde sit eget selvskab selvom han var vågen efterhånden som tiden gik. Så længe han havde noget legetøj at lege med. Ellers lærte jeg også hurtigt nogle lege som var ret sjove ?

Tidszonen

Som i nok har fornemmet på Instagram, så har det været hårdt at vende tidszonen fra usa til Danmark. Så meget kæmpede vi slet ikke derovre! Den fødte nat var han vågen et par timer, men ville gerne slappe af og se pixie videoer, så det var slet ikke slemt! Men der er altså bare et eller andet der fucker fuldstændigt op i ens hjerne når man flyver øst på! Jeg ved ikke hvorfor det er så meget sværere, men det er virkelig hårdt! De første nætter gik med at skælde Nohr ud, græde over han ikke ville sove, græder over at vi var hjemme, når vi aller helst bare ville være tilbage i LA. Kenneth sov på sofaen, for han havde ikke sovet næsten to døgn da vi kom hjem, og han kunne ikke få ro i soveværelset. De første dage gik med at indhente søvn, forsøge at pakke ud og forsøge at få skabt en hverdag og en dag. Men når natten kommer bliver vi bange. Derfor valgte vi st gøre det lidt hyggeligt at han vågner. For der er INTET at gøre! Han er vågen, og har tænkt sig at være vågen i 2-4 timer. Så vi har nu valgt at vi vil tænde tv?et i soveværelset og se serier elller film eller hvad vi nu har lyst til. Vi gjorde det i nat, og det hele gik meget bedre! Der var ingen sure miner, ingen gråd, ingen skæld ud. Og en rolig nattesøvn da Nohr først faldt i søvn. Måske vænner vi ham til at være vågen om natten på den måde. Men vi har tænkt os at blive ved, så længe vi kan overskue det.

Klapvognen

Vi havde købt en Babyzen Yoyo til rejsen. Bode fordi vi så hvor lækker og nem den var via Kenneth?s lillebror og hans wifey (vi hader ordet ?kone? ?), da de var i Nicaragua. Men også fordi vi var blevet trætte af den store barnevogn som tog så lang tid at pakke ud og ned når man var på farten. Og så fylder klapvognen jo INGENTING! Den var vildt skøn at have med på turen og kan seriøst anbefales! Det er ikke reklame, men ren anbefaling, til hvis i skal på længere rejser. Eller hvis i bare mangler plads i bagagerummet i bilen. Det eneste jeg er begyndt at savne, er at kunne kigge på Nohr når vi går, men så tager vi ham bare op i bæreselen hvis han mangler nærhed. I linket herunder, kan i lige se et lille udsnit af en tur på legepladsen.

Nohr’s første gyngetur

Familie samvær

Som I nok ved, så er vi altså mega store familiemennesker! Så en rejse langt væk i 3 uger med Kenneth?s forældre og lillebror med hans familie, er slet ikke noget problem! Det er det HYGGELIGSTE! Jeg ved der ikke er mange der elsker sin svigermor, men det gør jeg! Jeg elsker også min svigerfar! Jeg elsker hele min familie, og vi elsker at bruge tid med familien! Selvfølgelig kan man få brug for lige at være sig selv en gang i mellem, men det er der også plads til. Der er ikke nogen der undrer sig over, at man lige vil ligge inde i sengen mens de andre er i stuen. Eller hvis Kenneth, Nohr og jeg vil gå en tur i byen, mens de andre kigger genbrugsbutikker.
Men det har været så givende, både for Nohr og Villy, men også for farmor og farfar, at være så tæt sammen på hinanden i 3 uger! Vi har nydt hvert et sekund, og kan til hver en tid anbefale at man bruger lidt tid med sin familie! I kan også lige se, hvad farfar skriver, på vores rejsegruppe på facebook, efter vi var kommet hjem:
Farfar skriver: “Det at rejse 21 dage til USA.., til det sted vi elsker allermest at besøge( ihvert tilfælde vi 2 gamle), sammen med vores børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn…, det har været det fedeste EVER, vi har måske ikke nået rundt til alt det vi havde planer om, inden vi rejste hjemmefra…, men der er jo køre/hviletider med sådanne småfolk…, trods det nåede vi på godt 4000 km i de to Mopars, men bare det at vågne op, hver eneste morgen…, med en lille fyr eller to, kravlende hen over dynen, for at vække Farmor og Farfar…, se dem klare de lange køreture, til UG, godt nok med lidt utilfredshed engang imellem…., se deres reaktioner på alle de oplevelser de har fået, se dem hygge sig med hinanden…., det har bare været så STORT…?????????”

Tak fordi i ville læse med, og forhåbentlig har det inspireret lidt til en længere ferie med en bebs? For de kan sagtens klare det, og elsker oplevelser!