7 dages sundhedskur

Erfaringer efter 7 dages sundhedsboost

Nu er det lidt over en uge siden jeg startede på sundhedsboostet. Det vil altså derfor også sige, at jeg nu er på den anden side. I starten var jeg helt vild med konceptet, at det bare var en uge jeg skulle være 100% fokuseret. Men efterhånden som dagene gik, blev min motivation mindre og mindre. Og hvorfor gjorde den så det? Det kommer jeg til senere!

De første par dage var sjove! Det var nyt og spændende, og jeg fik smagt nogle grøntsager, som jeg normalt ALDRIG ville spise! Yogaen var dejlig afslappende og jeg trængte virkelig til at slappe af i denne uge, for Nohr er begyndt at synes det er sjovt at være vågen om natten… Jeg har har fået en god forståelse for, hvordan man laver en lækker smoothie – også selvom der er ingredienser i jeg måske ikke er så vild med. Så skal der bare lidt ekstra banan eller noget syrligt i, så er det ikke så slemt.

Jeg har opskrifterne for evigt, så jeg kan altid lave dem igen, og det er jeg sikker på jeg kommer til en dag, for nogle f dem var vildt lækre! Og det er altså en mega nem måde at få ekstra grøntsager ind i hverdagen! Før fik jeg MAKS 150g grønt! men med en grøntsagssmoothie, kan jeg godt lige snige mig op på omkring de 300-350g. Så skal man jo nærmest bare spise et par stykker frugt ved siden af, så er man næsten oppe på de 600g frugt og grønt man skal have om dagen. Og det var faktisk det der ar målet for mig til sidst. Bare at få lidt flere grøntsager. Jeg kunne mærke på mit humør, at det blev bedre, og mit overskud blev større – hvilket virkelig var godt i en uge, hvor jeg normalt ville have brudt grædende sammen af søvnmangel! Jeg føler faktisk at jeg er begyndt at få lidt mere tyr på mit liv, hvilket jeg virkelig har manglet! Haha! jeg har faktisk delt lejligheden ind i sektioner, så jeg hver dag kun skal fokusere på en lille del af lejligheden. Det er allerede en kæmpe hjælp! Men det er en helt anden snak!

Men hvorfor blev min motivation mindre, når jeg jo faktisk snakker så godt om det hele? 

Det har helt sikret været en godt forløb! Og jeg tror jeg har fundet mit kald, hvad motion angår! Men yogasessionerne var alle sammen meget stille og rolige, og jeg havde måske mere forventet noget, hvor jeg fik pulsen op. Det var i hvert fald det min motivation var startet ved. men nu har jeg heller ikke lavet alle sammen. Jeg lavede yoga de første tre dage – så tog jeg en dag med en aktiv session (læs lige her under). Men jeg kan læse, at der kommer mere og mere gang i sessionerne, efter dag 4.

Eftersom jeg manglede lidt mere med gang i, søgte jeg lidt rundt på hjemmesiden, og fandt et 10 dages styrke- og energiboost. Her lavede jeg den første video, og her fik jeg pulsen så meget op, og blev udfordret så meget, at jeg var nødt til lige at holde nogle pauser undervejs! Haha! Så for mit vedkommende vil jeg nok anbefale, at man på en måde kombinerer de to. Så man laver de smoothies/juicer man bedste kan lide, og laver den aktive yogasession. I hvert fald, hvis det er fordi man vil tabe sig, eller bare i bedre form. Måske man kan mikse dem lidt, hvis man bare har brug for afslapning, og brug for nogle rolige bevægelser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

7 dages sundhedskur